Digital sundhedsguide

En praktisk håndbog med bedste praksis for levering af digitale tjenester i sundheds- og plejeorganisationer#

Denne bog er skrevet til dem, der leder og driver digital leverance inden for sundhed og pleje: administrerende direktører og øvrige ledere, digitaliserings- og transformationsdirektører, produkt- og leveranceansvarlige, klinikere og plejefaglige, der går ind i digitale roller, program- og porteføljeledere samt de driftsledere, der får tjenesterne til at fungere hver dag. Tyngdepunktet er Storbritanniens nationale sundhedsvæsen (NHS) og socialsektor, men principperne kan overføres til enhver offentligt ansvarlig, sikkerhedskritisk og partnerskabsafhængig sundhedsorganisation overalt i verden.

Oversættelser: العربية, বাংলা, Cymraeg, Dansk, Deutsch, English, Español, Français, हिन्दी, Bahasa Indonesia, Íslenska, 日本語, 한국어, Nederlands, Português, Русский, Svenska, Kiswahili, اردو, Tiếng Việt, 中文

Præmissen er enkel: i sundhed og pleje er det, hvordan man arbejder, et spørgsmål om klinisk sikkerhed, lighed og offentlig tillid – ikke blot om effektivitet. Gode arbejdsmåder bringer sikre og lige tjenester hurtigere ud til mennesker og spilder færre offentlige midler. Dårlige arbejdsmåder forvolder skade. Denne bog samler den bedste tilgængelige praksis – fra NHS’ og GOV.UK’s servicestandarder, fra disciplinerne inden for portefølje-, program- og produktstyring, fra forandrings- og forbedringsvidenskab samt fra evidensgrundlaget om sundheds- og plejearbejdsstyrken – i én sammenhængende driftsmanual.

Sådan bruger du denne guide#

Emnerne er ordnet, men hver især selvstændige; hvert emne afsluttes med en modenhedsmodel og en tjekliste, så du kan vurdere, hvor du står, og beslutte, hvad du skal gøre næste gang. Læs først del I for at fastlægge ordforrådet og de ufravigelige krav – sikkerhed, regulering, data, etik og inklusion – og spring derefter til den del, der besvarer dit aktuelle problem.

Indhold#

• 1 Fundamentet
  • 1.0 Arbejdsmåder i digital sundhed og pleje
  • 1.1 Driftsmodellen
  • 1.2 Digital strategi og køreplaner
  • 1.3 Evidensbaserede beslutninger
  • 1.4 Hazard ratioer
  • 1.5 Regulering og overholdelse
  • 1.6 Klinisk sikkerhed og risikostyring
  • 1.7 Informationsstyring, databeskyttelse og cybersikkerhed
  • 1.8 Dataetik, samtykke og offentlig tillid
  • 1.9 Digital inklusion og tilgængelighed
  • 1.10 Beskyttelse i digitale tjenester
• 2 Styring af arbejdets flow
  • 2.0 Arbejdsindtag
  • 2.1 Triagering af arbejde
  • 2.2 Prioritering af arbejde
• 3 Leveranceforløbet
  • 3.0 Brugerforskning og servicedesign
  • 3.1 Indholdsdesign og sundhedskompetence
  • 3.2 Designsystemer og prototyper
  • 3.3 Patient- og borgervendte digitale tjenester
  • 3.4 Afdækningsfaser
  • 3.5 Leveranceforløb
  • 3.6 DevOps og teknisk excellence
  • 3.7 Test og kvalitetssikring
  • 3.8 Servicestyring og drift
  • 3.9 Forretningskontinuitet og katastrofeberedskab
  • 3.10 Beredskab, robusthed og indsats
  • 3.11 Telesundhed, fjernkonsultation og virtuelle afdelinger
• 4 Teknologi, arkitektur og data
  • 4.0 Teknisk arkitektur, cloud og legacy
  • 4.1 Platforme og fælles tjenester
  • 4.2 Identitets- og adgangsstyring
  • 4.3 Interoperabilitet og datastandarder
  • 4.4 Tilsluttede enheder, IoT og klinisk teknik
  • 4.5 Data, analyse og styring af befolkningssundhed
  • 4.6 Elektroniske patientjournaler og kliniske systemer
  • 4.7 Klinisk beslutningsstøtte og klinisk informatik
  • 4.8 Elektronisk ordination og medicinhåndtering
  • 4.9 Datakvalitet og stamdatastyring
  • 4.10 Sikre datamiljøer og adgang til forskningsdata
  • 4.11 Genomik og data til præcisionsmedicin
• 5 Leveranceformer
  • 5.0 Produktledet arbejde
  • 5.1 Projektledet arbejde
  • 5.2 Programledet arbejde
  • 5.3 Virksomhedsdækkende projektporteføljestyring (EPPM)
  • 5.4 Virksomhedsressourceplanlægning (ERP)
• 6 Penge, værdi og styring
  • 6.0 Økonomistyring og business cases
  • 6.1 Sundhedsøkonomi
  • 6.2 Gevinstrealisering og værdistyring
  • 6.3 Indkøb og kommercielt arbejde
  • 6.4 Styring og assurance
  • 6.5 Teknologiomkostninger og cloud-FinOps
  • 6.6 Leverandørstyring og serviceintegration (SIAM)
• 7 Mennesker, teams og arbejdsstyrke
  • 7.0 Teamstrukturer, roller og ansvar
  • 7.1 Agil leverance og teamtrivsel
  • 7.2 Bemandingsplanlægning
  • 7.3 Arbejdsstyrkestrategi
  • 7.4 Digitale kompetencer og kompetenceopbygning
  • 7.5 Medarbejder- og organisationsudvikling
  • 7.6 Ligestilling, mangfoldighed og inklusion i arbejdsstyrken
• 8 Forandring og innovation
  • 8.0 Indfasning af innovation
  • 8.1 Forandringsledelse
  • 8.2 Kommunikation og inddragelse
  • 8.3 Adfærdsvidenskab og adoption
  • 8.4 Styring af AI og ny teknologi
  • 8.5 Bæredygtighed og nul-emission
  • 8.6 Forskning og evaluering i praksis
• 9 Partnerskaber og myndigheder
  • 9.0 Samarbejde med partnerorganisationer
  • 9.1 Samarbejde med lokale og nationale myndigheder
  • 9.2 Globalt og internationalt digitalt sundhedsvæsen
  • 9.3 Digitalt i voksensocialområdet
• 10 Måling, forbedring, viden og ledelse
  • 10.0 Mål og nøgleresultater (OKR'er)
  • 10.1 Nøgleindikatorer (KPI'er)
  • 10.2 Kvalitetsforbedring og forbedringsvidenskab
  • 10.3 Vidensstyring og dokumentation
  • 10.4 Synlighed for direktionen og øvrige ledere
• Indledende afsnit
  • Forord
• Referencer
  • Ordliste — A–Z-definitioner af centrale begreber med links til Wikipedia
  • Indeks — begreber og rammeværk koblet til de emner, der dækker dem
  • Stilguide — den fælles forfattermæssige aftale
  • Specifikation — den specifikationsdrevne kilde til sandhed for bogen
  • Stavestandard — Oxford-stavning (en-GB-oxendict) med regler for beskyttelse af URL’er og citater

Hvad der er i hvert emne#

Hvert emne følger den samme struktur, så du kan navigere og selvvurdere konsistent: en tese i én sætning; hvorfor det er vigtigt i sundhed og pleje; kernebegreber (med Wikipedia-links til videre læsning); nummererede bedste praksisser; præcis seks spørgsmål at drøfte med dit team; et konkret eksempel fra sundhed og pleje; fire sektorperspektiver, der anvender emnet på en startup, en lille virksomhed, en stor virksomhed og en offentlig myndighed; typiske fejlmønstre; en femtrins modenhedsmodel; en handlingsorienteret tjekliste; centrale kilder; og fulde referencer. Forfatterreglerne findes i stilguiden; den kanoniske specifikation findes i spec/index.md.

Denne håndbog citerer offentlige, verificerbare kilder hele vejen igennem: NHS Digital Service Manual og Service Standard, GOV.UK Service Manual og Design System, NICE’s Evidence Standards Framework for Digital Health Technologies, MHRA, CQC og DTAC, de kliniske risikostyringsstandarder DCB0129/0160, Caldicott-principperne og britisk databeskyttelseslovgivning, HM Treasurys Green Book og Five Case Model, Team Topologies, MSP / PRINCE2 / MoP, Kotter og Prosci ADKAR, OKR (Doerr), Model for Improvement, COM-B-modellen for adfærdsændring, WHO’s globale strategi for digital sundhed, programmet Digitising Social Care samt evidensgrundlaget for sundheds- og plejearbejdsstyrkens strategi (herunder HEIW og Social Care Wales, A Healthier Wales: Our Workforce Strategy for Health and Social Care).